Bygholm.

De sidste knap 700 år har Bygholm Gods været en velkendt del af geografien i Horsens.

Historien om bygningen begynder i starten af 1300 tallet med et bondeoprør mod Kong Erik Menved. Kongen trak det længste strå, og i 1313 gjorde hans styrker det af med bondehæren i et slag på Hatting Mark.

Som straf blev bønderne tvunget til at bygge en kongeborg på en stor, kunstig banke i det sumpede område omkring Bygholm å.

De følgende mange år var slottet bopæl for kongens lokale repræsentant. Men efterhånden forfaldt bygningerne og i 1617 blev residensen flyttet til Stjernholm.

Det efterhånden helt ødelagte slot lå hen til 1670`erne, hvor Joachim Werner Bülow overtog det og begyndte at bygge et nyt gods, bl.a. af materialerne fra det gamle slot.

Gården Bygholm lå i gamle dage i Hatting Sogn. I 1766 erhvervede Lars de Thygesen sig stedet. Efter giftemålet med Abel Marie de Lichtenberg i 1768 besluttede de to at nyopbygge gården, hvilket skete i midten af 1770`erne. Bygmesteren hed Anders Møller, og hans og ægteparrets bestræbelser resulterede i det Bygholm, vi kender i dag, nemlig et trefløjet barokanlæg.
Lars de Thygesens efterkommere havnede i dyb gæld og staten overtog ejendommen i 1829. Seks år senere købte familien Schütte godset og drev det indtil kommunens overtagelse i 1918. Det har ikke været billigt da godset og dets 2400 tønder land kostede 3,5 mill. kr. til sammenligning kan det nævnes at kommunens budget på samme tid balancerede med bare 2,4 mill. kr.

Bygholm var den herregård, som lå tættest på byen, faktisk udgjorde Bygholms markjorde grundlaget for Horsens bys udvidelse mod vest i begyndelsen af 1900 årene.

Et stykke tid efter fik gården et strøg med kalkkosten.

Bygningerne kom efter kommunens overtagelse til at rumme hotel og restaurant samt et vandrehjem – indviet i juli 1939 – i den sydlige sidebygning. I begyndelsen af 1980`erne blev vandrehjemmet flyttet til Flintebakken, og i 2005 huser hovedbygningen på Bygholm alene hotel og restaurant.