|
Horsens Byvåben
Anno 1920 |
Om Horsens
Horsens første købstadsprivilegier er stadfæstet af Kong Knud Den
Store senest i år 1035.
Byens grundlæggelse er formentlig af ældre dato, måske helt tilbage
til stenalderen.
Byens beliggendehed har også givet den navn. Saxo skriver godt nok,
at Horsens har fået sit navn efter Kong Hother, der siges at have
hersket i Horsens, således at byen altså skulle være identisk med
”Hothersnes by udi Juttland”.
Horsnæs hed byen såvel i Kong Valdemars Jordebog som i en række af
middelalderens desværre alt for sparsomt bevarede dokumenter, men
siden reformationstiden og i tidsperioden siden da, er byen kaldt
Horsens.
Navnet Horsens betyder hestenæsset og at dette navn er rigtigt,
beviser byens våben, hvis alder henføres til det 15. århundrede og
viser en hest i trav under et Lindetræ. Navnet Horsnæs er der god
mening i.
I middelalderen omtales ofte ”stod af tamme og halvvilde heste”, der
var anbragt på et naturligt og velafgrænset terræn. Et sådant terræn
har landet mellem Nordstrand (Nørrestrand) og fjorden været.
Vendepunktet i befolkningstilvæksten viser sig ved folketællingen i
1834, da Horsens talte 4846 indbyggere eller mere end en fordobling
af indbyggertallet på 34 år.
Jernbaneanlæggene satte også fart i udviklingen og befolkningstallet
mere end fordobles mellem 1870, da det var 10.501 og til 1901 havde
tilvæksten nået 22.243 og i 1945 til 33.488, heri er medregnet
fangerne på statsfængslet.
|
|
|
